Jagt/markprøvehold niveau 2

Målet med dette hold er at give dig og din hund færdighederne der kræves til at træne imod at bestå en Working Test (WT) på novice niveau, og en apporteringsprøve.
Vi arbejder også med de færdigheder som forventes af en god jagthund (dog ikke med vildt)
Forudsætningen for deltagelse på dette hold er, at hundens grundfærdigheder så som fri ved fod, ro når andre arbejder og apporteringer (lige ud og lige hjem samt aflevering til hånd) er på plads.
Hunden skal have en vis forståelse for dirigeringens elementer, så som lige linjer, stop, højre og venstre. Vi skal arbejde med:

  • Enkeltmarkeringer
  • Dobbeltmarkeringer
  • Dirigeringer med og uden forstyrrelser
  • Walkup øvelser
  • Ro på ventelinje og fri ved fod indgår naturligt mellem øvelserne
  • Distraktioner og terrænskifte indgår naturligt i øvelserne
  • Markeringer i og over vand, hvis terræn og årstid tillader det

Træningen vil bestå af en kombination af fælles øvelser, specielt ved opvarmningen. Derudover vil der være øvelser med træner, en eller flere hunde ad gangen.
Der vil også være selvtræningsøvelser som vil blive forklaret indledningsvist.
Der bliver udsendt en mail efter hver træning med fokuspunkter fra den pågældende træningsaften.